Fouad Sandbeck er en af mange danske MMA-profiler, der skal i buret om 11 dage ved MMA GALLA vol. 33 i Brøndby Hallen – og den danske Renegade MMA-fighter lægger ikke skjul på sin selvtillid inden sin næste kamp.
Her har danskeren fået ny modstander, efter hans oprindelige italienske modstander måtte melde afbud – men at han nu i stedet møder Jordan Galabuzi, betyder ikke det store for Sandbeck, der har et klart billede af sin nye modstander.
Læs også: Dansk pro-fighter får ny modstander i Brøndby: “Missionen er den samme”
“Han er stærk på papiret, men der er huller i hans game, som er til min fordel. Så det er perfekt,” fortæller Fouad Sandbeck til Fighting.dk.
Danskeren, der er ubesejret som professionel, skal i kamp som den fjerdesidste på aftenen. Men han lægger ikke skjul på, hvilken rolle han mener at spille på kortet – uanset hvor på plakaten han står.
“Jeg er folkets main event. Du kan høre det på stemningen til mine kampe,” siger Sandbeck med et smil.
Og Renegade-profilen har måske noget at have selvsikkerheden i. De seneste fire gange, han har været i buret, har det medført en performance-bonus.
Læs også: Fouad Sandbeck-krig kåret som aftenens bedste ved MMA GALLA vol. 31
Senest tog Fouad Sandbeck sejren på point, men blev presset hårdt af brasilianske Guilherme Carradore, der voldte danskeren problemer særligt i første runde.
En kamp, Sandbeck efterfølgende har reflekteret over.
“I første runde føler jeg slet ikke, at mit hoved var der. Jeg mødte en meget tung striker med 35 pro thai-kampe, der var klar fra start og straffede mig, hver gang jeg gik fremad. I anden og tredje runde var jeg meget mere klar, og jeg får taget ham ned og gjort min ting,” lyder det fra Fouad Sandbeck, der forventer en helt anden præstation fra sig selv den 3. oktober i Brøndby Hallen.
“I kan forvente en klart forbedret fight-IQ fra min side. Og jeg er klar. Jeg har virkelig trænet hårdt.”
Det er næste lørdag – den 3. oktober – at MMA GALLA vol. 33 løber af stablen i Brøndby Hallen. Her byder den danske MMA-promotion på seks professionelle brag og seks amatørkampe.
Læs også: 12 kampe på plads: Her er fightcardet til MMA GALLAs store Brøndby-show
Læs også: